Tiarmet blæksprutte

/Tiarmet blæksprutte

Tiarmede blæksprutter

Fælles for samtlige decapoder (tiarmede blæksprutter) er, at deres 10 lemmer er opdelt i 8 arme og 2 fangarme (tentakler). Det er formodet, at den fortidige Coleoidea – en underslægt til slægten Cephalopoda – havde fire identiske par af lemmer, og at en gren udviklede et modificeret par arme og derved blev en tiarmet blæksprutte-art.

Den største gruppe blandt cephalopoder er de tiarmede blæksprutter. Dertil hører bl.a. de hurtige Humboldt-blæksprutter med deres torpedoformede krop og de to tydelige finner.

Den tiarmede blæksprutte jager i stimer. Den lever af fisk og snegle, som den griber med de lange fangarme med sugekopper på. Nogle gange forfølger den sit bytte helt op over overfladen. Den svømmer meget hurtigt pga. den slanke, strømlinede krop.

De tiarmede blæksprutter - i ordener

De tiarmede blæksprutter består af følgende 4 ordener:

 Teuthida
 Sepiida
 Spirulida
 Sepiolida

Teuthida

– på engelsk “squid”: Ordenen Teuthida består af underordenerne Myopsina og Oegopsina. Teuthida er den største orden under slægten Cephalopoda og med sine ca. 300 arter overgår ordenen Octopoda.
Ligesom alle andre cephalopoda, har Teuthida et afgrænset hoved, bilateral symmetri, et hulrum og arme. Teuthida har ligesom Sepiida otte arme og to fangarme arrangeret i par.

Mht. armenes længde findes der dog én enkelt undtagelse: Magnapinna (“Lang-armet Teuthida”) .

Magnapinna har 10 meget lange tynde arme – alle af samme længde.
Den er sjældent observeret og menneskets viden om arten er særdeles begrænset.

Fotoet til højre er et de få der findes af denne blæksprutte-art. Fotoet er taget af et bemandet undervandsfartøj ved navn “DSV Alvin” på 1940 meters dybde i oktober 2000 i den Mexicanske Golf.

Sepiida

– på engelsk “cuttlefish”: Sepiida-ordenen er blandt de mest intelligente bløddyr. De har en indre skal, store W-formede øjne, otte arme og to fangarme (tenakler) med sugekopper.
Denne tiarmede blæksprutte æder små bløddyr, krabber, rejer og fisk. Sepiida-blæksprutten lever i 1-2 år. Dens mest bemærkelsesværdige egenskab er evnen til at ændre farve og tekstur på huden – bl.a. for at kamouflere sig og for at signalisere til artsfæller.

Spirulida

Der findes kun én nulevende underorden til Spirulida; nemlig Spirula; en art, der minder om dybtvands-blæksprutten Teuthida. Spirula er en lille blæksprutte, da kroppen blot er 35-45 mm lang. Ligesom andre tiarmede blæksprutter har Spirula 2 tenakler og 8 arme – dog har spirula-arten den sjove egenskab, at samtlige arme og tenakler kan trækkes helt tilbage ind i kappen.

Denne art af Cephalopoda er meget sjældent observeret, fordi den lever på den dybeste havbund. Spirulas lille ydre skal har en god flydeevne og er desuden utrolig let og yderst solid. Skallerne driver på land langs verdens tropiske strande.

Det mest kuriøse kendetegn hos Spirola-arten er dens flydende organ i form af dets indre skal, som er formet som en åben planispiral – dvs. en flad spiral, hvori spolerne ikke rør hinanden og gradvis stiger i diameter væk fra spoleaksen.
De gas-fyldte kamre opretholder Spirula i en vertikal stilling, hvor denne lille tiarmede blækspruttes hoved er nedadvendt. Desuden indeholder den bagdelen et lys-afgivende organ, som kan lyse i timevis.

Spirula-arten lever i dybet ca. 700 meter under havoverfladen. Om dagen opholder denne cephalopod i det dybe hav, nogen gange helt ned til 1000 meter. Om natten stiger spirulaen op i 100-300 meters dybde for at æde planton.

Sepiolida

– P%aring; engelsk “bobtail squid”: En gruppe af cephalopoder, der minder om Sepiida. Dog har Sepiolida-arten ingen indre skal og synes at have en rundere kappe end Sepiida-arten. De har otte arme med sugekopper og to tenakler. Generelt er Sepiolida meget små – kappen er ca. 1-8 cm lang. Til højre ses to pragteksemplarer af den lille blæksprutte.

Disse tiarmede blæksprutter lever i lavt vand langs kysterne af Stillehavet og nogle dele af det Indiske Ocean. I lighed med Sepiida-blæksprutten kan Sepiolida-blækspruten svømme ved enten at bruge finnerne på dens kappe eller ved jet-fremdrift. Det vand, som suges ind i kappen og som forsyner gællerne med ilt, presses med stor kraft ud igennem en tragt. På den måde skubbes blæksprutten baglæns igennem vandet.

Der findes ca. 70 arter af Sepiolida – afhængig af arten kan hunnen lægge op til 400 æg af gangen. Æggene er dækket med sand og forladt uden omsorg. Sepiolida-artens levetid er ca. 1 år.

Sepiolida har et symbiotisk forhold til de selvlysende (bioluminescente) bakterier Vibrio fischeri, som bor i blækspruttens kappe. Symbiosen påbegyndes straks efter udklækning, hvor bakteriets kolonisation af den unge blækspruttes lysorgan fører til morfologiske forandringer, hvorved denne tiarmede blæksprutte modnes.