Anatomien hos blæksprutter
Cephalopoder (blæksprutter) er højt specialiserede rovdyr, som spiser fisk, rejer, krabber, eller hinanden. Deres arme er forsynet med hundredevis af sugekopper der kan fange og fastholde byttet. Efter byttet er fanget, lammes det vha. spyt fra de giftkirtler som alle blæksprutter har.
Tiarmede blæksprutter har sugekopper der sidder på stilke, mens ottearmede blæksprutter mangler stilkene. I munden har blæksprutter to kitinkæber, der ligner et omvendt papegøjenæb. Blæksprutter har øjne der som regel er meget store og veludviklede, og minder meget om ligner øjnene hos pattedyr. De store øjne hos blæksprutter er igen en tilpasning til livet som jæger i havets mørke.
Blæksprutter hører til bløddyrene (mollusker) og er derfor nært beslægtede med snegle og muslinger. Som navnet antyder har de en blød krop uden indre skelet.
Blæksprutter er også kendetegnet ved en muskuløs fod, som de bruger til at bevæge sig med. Store dele af blæksprutters krop er omsluttet af en kappe, som dannes af en hudfold. På biologernes fagsprog hedder blæksprutter cephalopoder, hvilket betyder “hovedfod”, fordi deres “fod” sidder omkring munden. I modsætning til snegle og muslinger har blæksprutter en fod, der er opdelt i flere arme eller tentakler.
Et andet typisk kendetegn for bløddyr er, at de ofte har en ydre kalkskal, som dannes af kappen. Skallen kender vi fra mange snegle og muslinger. Der findes dog kun få nulevende blæksprutter med udvendig skal. Hos de fleste blæksprutter mangler den helt eller findes inden i kappen, ofte meget reduceret.
Blæksprutter har tre hjerter – to af hjerterne pumper blod gennem hver af de to gæller, mens det tredje hjerte pumper blod gennem kroppen.
Blæksprutters blod indeholder det kobber-rige protein hæmocyanin til transportering af ilt. Selvom stoffet under normale forhold er mindre effektivt end det jern-rige hæmoglobin hos hvirveldyr, er hæmocyanin transport af ilt mere effektiv end hæmoglobin transport af ilt – under kolde forhold med lavt tryk af ilt.
Hæmocyanin hos hvirvelløse dyr – og hos blæksprutter – er udskilt i plasmaet og danner derved blåt blod, hvorimod hæmoglobin hos f.eks. mennesket er båret inden i de røde blodceller.
De ottearmede blæksprutter trækker vand ind i deres hulrum i kappen, hvor vandet ryger gennem blæksprutternes gæller. Blæksprutter har – som de fleste bløddyr – gæller, som er fint opdelte og vaskulariserede udvækster på enten den ydre eller indre overflade af kroppen.