Kæmpeblæksprutter
En af blækspruttearterne hedder faktisk kæmpeblæksprutte (dens videnskabelige navn er Architeuthis dux). Dyret blev længe opfattet som et fabeldyr, men faktisk er sømandsskrønernes og myternes overdrivelser om Kraken, der overfaldt skibe ikke så voldsomme endda – i hvert fald ikke hvad angår kæmpeblæksprutternes størrelse. 18 meter – så lange kan hunnerne blive. Vægten kan nå op på 900 kg.
Hannerne er underlegne i størrelse, da de “kun” kan blive op til 9 meter. Mest bemærkelsesværdigt er dog, at kæmpeblæksprutters øjne kan nå op på 30 cm i diameter – de er på størrelse med spise spisetallerkener. Men ved at kæmpeblæksprutter er farveblinde, men der er uenighed om, hvorvidt de kan skelne mellem forskellige nuancer og toner eller ej.
Man har fundet kæmpeblæksprutter i de fleste verdenshave. Som regel opdager man dem, når de skyller op på stranden, eller når de driver livløse omkring i havoverfladen.
Man er endnu ikke klar over, præcist hvor kæmpeblæksprutterne lever, men man mener at de findes i alle verdenshavene og primært vil kunne findes ved kontinentskrænterne. Kontinentskrænterne starter som regel ved 200 meters dybe, så dette er muligvis en del af forklaringen på, at mennesket så sjældent er i kontakt med kæmpeblæksprutterne. Generelt er Kæmpeblæksprutter sjældne i de øverste 1000-2000 m. og lever på helt dybt vand. Man ved dog også at kæmpeblæksprutter utroligt sjældent observeres i tropiske- og polarfarvande.
På billedet til højre ses et af de sjældne billeder af en kæmpeblæksprutte. Kæmpeblæksprutten her blev opdaget i Bonavista North, Newfoundland, Canada engang i 80'erne.
Fordi den enorme kæmpeblæksprutte lever på så dybt vand, havde man indtil for få år siden aldrig set et levende eksemplar i sit naturlige habitat.
Et japansk forskerhold havde i 2005 succes med at filme en kæmpeblæksprutte, som tog den madding, de havde sænket ned til den. Da de forsøgte af hale den op, gik en 6 meter lang fangarm løs. Så fangarmen var det eneste forskerholdet fik med op fra dybet.
En kæmpeblæksprutte menes ikke at have nogle naturlige fjender udover kaskelothvalen. Kæmpeblæksprutte-unger bliver dog nogle gange føde for meget store hajer, der lever i dybe farvande.
Kæmpeblæksprutters anatomi
Kæmpeblæksprutters anatomi minder meget om de øvrige blæksprutters anatomi.
Kæmpeblæksprutter har 10 arme; 8 “almindelige” arme og 2 fangarme (tentakler). Tentaklerne er de længste hos alle cephalopoder.
Intet andet dyr i verden har større øjne end kæmpeblæksprutter. Den tiarmede kæmpeblæksprutte har en kappe på op til 3 m og med finner, hvor kroppens organer ligger, et hoved med enorme øjne, otte arme samt et par lange fangarme, der giver dyret en kolossal rækkevidde. En kæmpeblæksprutte er almindeligvis purpurrød.
Kæmpeblæksprutter regnes i øvrigt for der klogeste af alle bløddyr – og oven i købet klogere end næsten alle fisk. Herudover har kæmpeblæksprutter et yderst sofistikeret nervesystem. Disse to faktorer – samt at det faktum at kæmpeblæksprutter er så sjældne, som de er – gør at forskere generelt interesserer sig meget for dem.
Kæmpeblæksprutter anvender – ligesom fisk – opdriften i vandet til at flyde. Forskellen er, at hvor fisk har en luft-fyldt blære, der holder dem flydende, har kæmpeblæksprutter en opløsning af ammonium chlorid, der flyder rundt i kroppen. Dette betyder, at kæmpeblæksprutter faktisk er lettere end saltvand. Det er den selvsamme opløsning, der gør kæmpeblæksprutter uspiselige for mennesker.
Kæmpeblæksprutter har som andre blæksprutter et næb, som kan minde om et stort papegøjenæb. Dem finder man i maverne på kaskelotter og store hajer, og ud fra næbstørrelsen har man beregnet, at der gemmer sig nogle gigantiske kæmpeblæksprutter i dybhavet.